Bliv Friluftsinstruktør

Tag en uddannelse som Frilufts- og teambuldinginstruktør

Bliv skarp til at rykke mennesker og grupper!

Øg dine friluftskompetencer og undervisningsmuligheder mens du fordyber dig i instruktørrollen.

Vi har, igennem 18 år og med ca. 100 tilknyttede teambuildinginstruktører, erfaret, at flair for formidling og gruppehåndtering ikke opnås alene igennem undervisning og hypotetiske træningsøvelser. Det er vores overbevisning, at talent for dette udvikles og forbedres igennem praktisk brug og aktiv refleksion.

Det er derfor vores vision, at tilbyde et målrettet uddannelsesforløb, der er centreret om egen anvendelse og erfaring i branchen. Dermed bliver den studerende klar og kompetent, til at tage ansvar for aktivitets- og gruppeudviklingsforløb, med friluftsliv som ramme.

Den fuldendte instruktør kan således sammenkæde, tilpasse og udnytte de tre nedenstående hovedområder til/i en faktisk arbejdssituation, der skaber værdi og sociale relationer hos en gruppe.

  1. Teori og teknikker
  2. Friluftskompetencer
  3. Praktisk erfaring
 

Læreringsmål for uddannelsen

Den studerende skal ved uddannelsens slutning, på tværs og brug af hovedområderne, kunne mestre;

  •        At forstå styrker og begrænsninger i at udnytte naturen og udelivet som ramme
  •        At planlægge og udføre aktivitetsforløb tilpasset en målgruppe
  •     At skabe flow og rykke individuelle personer og grupper
  •        At kunne navigere i og påvirke gruppedynamikker
  •        At fange en målgruppe ved at mestre og tilpasse præsentations- og instruktionsteknik
  •        At facilitere og bruge refleksion samt feedback aktivt som udviklingsmetoder
 

Helt særligt for vores uddannelsestilbud

  • Kombineret friluftsliv og teambuilding fokus
  • Lav deltagerbetaling på KUN 9.875 kr.
  • Praktisk erfaring med rod i virkeligheden
  • Helhedspakke med uddannelsesbevis skræddersyet teambuilding i praksis
  • Jobgaranti som freelanceinstruktør med mulighed for videre ledelseserfaring

Det får du:

Læs mere her:

Uddannelsesindhold

Friluftskompetencer

- Kajak IPP2 + instruktør 1
- Kano IPP2 + instruktør 1
- Åbent vand underviserprøve
- Træklatring begynder- og toprebskursus
- Træklatreinstruktør forløb
- Fjeldvandring
- Basal friluftsliv
- 12 dages turforløb

Teori og Teknikker

- Præsentations- og instruktionsteknik
- Gruppedynamik, -dannelse og -roller
- Opbygning og elementer i                             aktivitetsforløb
- Udvikling og afprøvning af aktiviteter

Praktisk Erfaring

- Gruppehåndtering
- Gruppeudviklingsforløb
- Facilitering af lejrliv og -opbygning
- Aktivitetsafholdelse
- Eventkoordinering

Prisen inkluderer

  • Alle instruktør- og færdighedscertifikater
  • Al undervisning
  • Forplejning og logi under praktikophold og undervisningsblokke
  • Personlig Team Tours uniform
  • Brug af aktivitets- og fællesudstyr

 

Derudover må forventes personlige udgifter til:

  • Transport
  • Forplejning under tur-aktiviteter
  • Friluftsudstyr til eget brug; taske, sovepose, underlag, drybacks, våddragt, evt. telt mm
  • Eventuelle reeksaminer
  • Eventuel træklatreinstruktør eksamen

Alle instruktørbeviser udleveres ved uddannelsens afslutning med et samlet uddannelsesbevis.

Ansøgningsproces og krav

Uddannelsesforløbet er både fysisk og mentalt krævende, da den studerende vil være meget væk hjemmefra, skal gennemgå kompakte kompetencegivende forløb, samt arbejde med sin personlige profil og udvikling. Det er derfor vigtigt, at du er motiveret til og prioriterer at:

  • Bidrage proaktivt og positivt til et lærerigt og sjovt studiemiljø
  • Deltage på alle ture, kurser og mødedage
  • Lave selvtræning, hjemmearbejde og selvstændig fordybelse
  • Deltage aktivt og ambitiøst i uddannelsens praktikforløb
  • Lære fra dig, tale til større grupper og sprede god stemning
 

Vi modtager motiverede ansøgninger frem til den 01/03-23. Ansøgere vil løbende blive kaldt til en personlig samtale, hvor begge parter har mulighed for at forventningsafstemme uddannelsesforløbet, inden du vil blive tilbudt en plads.
Klik på linket nedenfor, og udfyld de efterspurgte informationer.

Picture of Jakob Dantzer

Jakob Dantzer

Uddannelsesleder
M: +45 22 80 94 80
E: Jakob@teamtours.dk

Ofte stillede spørgsmål

Vi vil med uddannelsen, ganske enkelt, gerne øge kvaliteten og bevidstheden om instruktørrollen i branchen, og vi betragter den derfor ikke som en indtægtskilde.

Derudover har vi, som etableret virksomhed i branchen, ressourcer og forbindelser som vi kan drage fordel af i diverse læringsforløb.

Der vil være perioder i udlandet samt både Sjælland og Jylland.

Alle uddannelsesaktiviteter vil være grupperet i flere sammenhængende dage, med overnatningsmuligheder og forplejning inkluderet. Dermed håber vi at nedsætte egen omkostninger og tid i forbindelse med transport.

Vi vil gerne samle et hold af ca. 8-16 studerende der, vigtigst af alt, har lyst til at lære samt beskæftige sig med friluftsliv og teambuilding.

Vi ønsker os et studiemiljø med “ungt sind” hvor nysgerrighed og personlig udvikling er centralt.

Det korte svar er nej.

MEN for at få fuldt udbytte af programmet bør du være komfortabel med at opholde dig i naturen og være i fornuftig fysisk forfatning.

Derudover skal du, som nævnt i beskrivelsen, kunne afsætte 4 måneder i din kalender til hovedsageligt at fokusere på uddannelsen.

Det vil ikke være muligt at varetage faste arbejdsdage i uddannelsesperioden.

I uddannelsesprogrammet ligger dog enkelte frie perioder, målrettet selvtræning og -fordybelse, samt langt de fleste weekender. Hvis du som studerende har overskud til det, står det dig frit for at arbejde i disse perioder.

Du vil dog, formentlig, kunne blive tilbudt instruktørvagter hos os i begrænset omfang, sideløbende med uddannelsesprogrammet.

Vi har mange dygtige instruktører tilknyttet virksomheden, som du som studerende også vil møde i forskellige sammenhænge.

Med et gennemført uddannelsesbevis er du kvalificeret til at indgå i instruktørstaben, og være med til at drive vores positive udvikling fremad.

Vi er ligeledes altid på udkig efter nye lederaspiranter til afholdelse af vores arrangementer – hvor du med vores uddannelse i rygsækken vil opnå nogle kompetencer, der for nogen, vil gøre denne videre udvikling naturlig.

Nej. Det er en samlet pakke.

Vi tror på at den dygtige instruktør netop skabes af en helhed af flere elementer. Dermed vil der også være meget læring og mange erfaringer imellem linjerne på tværs af alle uddannelsens aktiviteter.

Hvis du allerede besidder kompetencer inden for nogen af disciplinerne, vil mere erfaring dels aldrig skade, og dels blot give dig overskud til at inddrage nye vinkler og erfaringer i helhedspakken.