Klassekickstarter
Når klassen har brug for et fælles løft
Hvad er Klassekickstarter?
Nogle klasser oplever perioder med uro, misforståelser eller manglende samarbejde, som skaber støj i hverdagen og påvirker både trivsel, relationer og læring. Med Team Tours’ trivselsforløb støtter vi klasser i at finde hinanden igen og opbygge et trygt, respektfuldt og velfungerende fællesskab.
Forløbene skræddersys til den enkelte klasse og tager udgangspunkt i dialog om klassens hverdag og behov, eventuelt suppleret med en trivselsmåling. Gennem oplæg, workshops og involverende aktiviteter arbejder eleverne med kommunikation, tillid og fælles ansvar. Forløbet giver både elever og undervisere konkrete redskaber og fælles oplevelser, der skaber mere ro, styrker samarbejdet og giver et solidt fundament for en bedre hverdag i klassen.
Klassekickstarter
Team Tours’ Klassekickstarter er fleksible forløb, der sammensættes ud fra den enkelte klasses behov. De tre delelementer: analyse, teambuilding og workshops, har ingen fast kronologi, men sammensættes fleksibelt og i tæt samarbejde med skolen. Det sikrer et helhedsorienteret forløb, der skaber mere ro, tydeligere relationer og et stærkere fællesskab, som kan mærkes i klassens hverdag længe efter forløbets afslutning.
Indsigt og forståelse af klassen
Et klassekickstarter-forløb tager altid udgangspunkt i klassens konkrete virkelighed. I tæt dialog med skolen afdækker vi hverdagens udfordringer, konflikter, uro eller støj og de ønsker, der er til forandring. Forløbet kan indeholde en klasseanalyse eller digital trivselsmåling, som giver indsigt i relationer, roller og dynamikker i elevgruppen. Analysen skaber et fælles vidensgrundlag og gør det muligt at målrette indsatser, der styrker trivsel, tryghed og samarbejde i netop den pågældende klasse.
Målrettede aktiviteter
Teambuilding er et centralt element i forløbet og bruges aktivt til at skabe nye fælles oplevelser og positive relationer. Gennem samarbejdsøvelser og fysiske aktiviteter møder eleverne hinanden på nye måder, hvor tillid, kommunikation og fælles ansvar er i fokus. Aktiviteterne tilpasses altid elevgruppen og kan justeres i intensitet, form og ramme, så de imødekommer både sociale, faglige og individuelle behov. Øvelserne skaber energi, engagement og et fælles referencepunkt, som kan overføres direkte til hverdagen i klassen.
Workshops
Forløbet kan suppleres med workshops om konflikthåndtering, tryghedszoner, tone i klassen og fælles spilleregler. Her arbejder eleverne med at forstå konflikter, sætte grænser, tage ansvar og bidrage til et trygt læringsmiljø. De fysiske og relationsbaserede øvelser understøtter læringen ved at gøre abstrakte begreber som tillid, respekt og samarbejde konkrete og mærkbare.
Fra 33.000 kr. eks. moms
Ofte stillede spørgsmål
Som udgangspunkt afholdes forløbet på jeres skole. Har I adgang til et andet sted, f.eks. et sportsområde eller -center, kan vi også benytte det. Det er også en mulighed at tage klassen væk fra skolen for at bryde op med de rammer og konstellationer der allerede er skabt i klasserummet.
For at sætte de bedste rammer for dagen, anbefaler vi, at I reserverer et lokale som klassen kan være i under forløbet. Derudover er det fordelagtigt hvis der er andre aflukkede områder, eks. en idrætshal hvor øvelser og aktiviteter kan foregå. Der er også behov for, at borde og stole er flytbare.
Den generelle opdeling mellem vores instruktører og jeres lærere, er, at vores instruktører fokuserer på det praktiske, og jeres lærere er med som pædagogisk støtte. Vi står for alt det praktiske, og faciliterer jeres program og aktiviteter. Jeres lærere kan både indtage en aktiv rolle, eller en mere observerende og reflekterende rolle.
Typisk vil vi spørge kontaktpersonen for dagen om en plantegning med markering af de bookede lokalerne, samt kontaktoplysninger på en pedel eller lignende, der vil lukke dem ind om morgenen. Det betyder, at vores instruktører kun har behov for ca. halvanden time i lokalerne forud for programstart.
Når klasser har forankret faste rammer og roller eleverne iblandt, kan der opstå gnidninger der kan være svære at bryde op i. Vi arbejder både med klasser der allerede har været gennem lange forløb på skolen, men også klasser hvor konflikter er nye og skolen ikke kender de bagvedliggende dynamikker. Derfor foreslår vi altid at forløbet aftales i tæt dialog med skolen og klassens primære lærere.
Mød afdelingen for Trivsel og Teambuilding
Her i afdelingen er vi et stærkt sammensat team med forskellige kompetencer. Vi er glade for at kunne bakke op om vores kollegaer og hjælper hinanden med at yde vores bedste, så vi kan øge trivslen og velværet på hele landets uddannelsesinstitutioner.
Trine Langebeck
Teamleder & koordinator
Katrine Vilhelmsen
Studentermedhjælper
Rikke Rasmussen
Koordinator
David Elbek
Afviklingsleder
Johnny Nørremark
Relationsmanager
Mathias Billing
Praktikant
Kontakt os gerne
Vi sidder klar til at hjælpe dig med både spørgsmål, tilbud og bookinger, så tøv ikke med at sende os en besked – så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!