Introdag på skolen

Den perfekte måde at bryde isen

Introdag på jeres skole

Giv jeres elever en dag på skolen udover det sædvanlige, der sætter fokus på sammenhold og fællesskab.

Når eleverne starter på en ny uddannelse, er de sociale relationer afgørende. Et opstartsforløb på uddannelsens egne faciliteter, giver eleverne mulighed for at opbygge relationer til hinanden samtidig med, at de bliver fortrolige med de rammer, de fremover skal færdes i. Gennem fælles oplevelser, samarbejde og uformelle møder på skolens indendørs og udendørs områder skabes der social tryghed. Det giver en naturlig tilvænning til hverdagen og understøtter en god overgang til uddannelsen.

Program- og priseksempel

Vi tilpasser vores program i fælleskab med jer, for at sikre den bedste oplevelse. Derfor er dette blot ét eksempel ud af mange eksempler på hvordan en introdag for jer kan se ud.

Hvad kan en introdag på skolen bestå af?

Program og aktiviteter

Team Tours’ instruktører ankommer med alt nødvendigt udstyr og anvender både skolens ude- og indendørsarealer.

Dagen indledes med en fælles icebreaker, der samler deltagerne og skaber engagement, hvorefter de arbejder med en række aktiviteter der fokuserer på samarbejde, kommunikation og opbygning af fællesskab udvalgt fra vores aktivitetskatalog.

Arrangementet tilpasses i tæt dialog med jer, så indhold, niveau og omfang matcher jeres elever og formål.

Forplejning og overnatning

I kan enten vælge at lade deltagerne medbringe madpakker, kantinen kan stå for forplejningen, eller Team Tours kan stå for en fælles madlavningsaktivitet.

Med støtte fra vores instruktører bliver madlavningen et aktivt element, hvor deltagerne samarbejder og mødes i mere uformelle rammer.

Introdagen kan derudover udvides med en overnatning på skolen. Overnatningen giver deltagerne mulighed for at blive trygge i skolens rammer og opbygge ejerskab til de omgivelser, de fremover skal færdes i.

Aftenen kan suppleres med en valgfri aftenaktivitet, og forløbet afsluttes næste morgen med fælles morgenmad og en afsluttende aktivitet.

Lærerinvolvering

Lærerne kan inddrages i forløbet i det omfang, skolen ønsker. De kan følge deltagerne som en støttende tilstedeværelse, deltage aktivt i udvalgte aktiviteter eller træde helt ud af programmet, da Team Tours’ instruktører varetager den fulde afvikling.

Undervisernes deltagelse er således ikke en forudsætning for gennemførelsen af arrangementet.

Ofte stillede spørgsmål

Som udgangspunkt afholdes introdagen på lokationen for uddannelsesstedet. Har I adgang til et andet sted i nærheden, fx et sportsområde eller -center, kan dette også benyttes. Hvis vejret tillader det, prøver vi, så vidt muligt, at være både indendørs og udendørs.

Det er også muligt at afholde introdagen på en af vores mange lokationer i Danmark. Se mere om mulighederne herfor i underfanen “introforløb”.

For at skabe de bedste rammer for dagen anbefaler vi, at der reserveres ét lokale pr. deltagergruppe samt 1-2 fællesarealer, eks. en hal, et auditorium eller lignende. Lokalerne kan være deltagernes faste lokaler, men de vil ikke kunne benyttes som opholdsrum i løbet af dagen. Derudover er det en forudsætning, at borde og stole kan flyttes.

Deltagerantallet afhænger af de tilgængelige faciliteter på uddannelsesstedet og eventuelle nærliggende områder. Tidligere har vi afviklet introdage med over 450 deltagere. Ved større grupper aftaler vi i fællesskab den bedste løsning.

Vores instruktører står for det praktiske og faciliterer dagens program og aktiviteter. Jeres lærere deltager som pædagogisk støtte og kan bidrage aktivt eller have en mere observerende og reflekterende rolle undervejs.

For at sikre en god opstart på dagen, foretrækker vi at modtage en plantegning med de bookede lokaler samt kontaktoplysningerne på en ansvarlig fra uddannelsesstedet, der kan lukke os ind om morgenen. Derudover møder instruktørerne ind ca. to timer forinden programstart, således at de kan opsætte relevant aktivitetsmateriale mm.

Mød afdelingen for Trivsel og Teambuilding

Her i afdelingen er vi et stærkt sammensat team med forskellige kompetencer. Vi er glade for at kunne bakke op om vores kollegaer og hjælper hinanden med at yde vores bedste, så vi kan øge trivslen og velværet på hele landets uddannelsesinstitutioner.

Picture of Trine Langebeck

Trine Langebeck

Teamleder & koordinator

Picture of Katrine Vilhelmsen

Katrine Vilhelmsen

Studentermedhjælper

Picture of Rikke Rasmussen

Rikke Rasmussen

Koordinator

Picture of David Elbek

David Elbek

Instruktøransvarlig

Picture of Johnny Nørremark

Johnny Nørremark

Relationsmanager

Picture of Mathias Billing

Mathias Billing

Praktikant

Kontakt os gerne

Vi sidder klar til at hjælpe dig med både spørgsmål, tilbud og bookinger, så tøv ikke med at sende os en besked – så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!