Job som Freelance Instruktør

   Vi tilbyder

  • Et job hvor du kan gøre en reel forskel for børn og unge

  • Teambuilding- og fællesskabsoplevelser

  • Masser af frisk luft

  • Mulighed for at udvikle dine formidlings-, frilufts-, og
    lederkompetencer

  • Gode kollegaer med bred erfaring

   Vi forventer

  • Lyst til at være ude og erfaring med/interesse
    for formidling

  • Godt humør, udadvendt, fleksibel og ansvarsfuld

  • Motivation til at dygtiggøre dig som instruktør og
    deltagelse på interne kurser

 

Om Team Tours

Team Tours udvikler målrettede ture og forløb, der styrker trivsel og fællesskab blandt børn og unge gennem teambuilding. Vi samarbejder med gymnasier, erhvervsskoler, folkeskoler, fritidsklubber og kommuner med fokus på øget elevtrivsel og mindre frafald.

Naturen danner som oftest rammen om nærværende og mindeværdige oplevelser, hvor relationer og fællesskab er i centrum. Vi tilbyder alt fra introture til grundforløb og studieretningsklasser, til  tilbagevendende trivselsforløb og simulationsspil.

Vi har omkring 120 freelanceinstruktører tilknyttet, som fleksibelt kan melde sig på vagter. Instruktørerne har forskellige baggrunde, men deler en fælles passion for formidling og arbejdet med mennesker. Typisk har en instruktør 5–60 arbejdsdage om året. Vores arrangementer spænder fra enkeltdage på skoler til flerdages outdoor-overnatningsture i telt og hytter.

Derudover tilbyder vi løbende gratis kompetencegivende kurser og sociale arrangementer for hele vores instruktørstab.

Om jobbet

Som instruktør hos Team Tours deltager du i både mindre og større ture, hvor du indgår i et instruktørteam på typisk 2–20 personer. Mange ture strækker sig over flere sammenhængende dage og inkluderer overnatning på lokationen.

Arbejdet er alsidigt og består af en kombination af praktiske opgaver, gennemførelse af teambuildingaktiviteter samt afhængigt af turen, facilitering af lejropbygning og fælles lejrliv. Vi løser opgaverne i fællesskab, gør os umage og arbejder ud fra mottoet:

“Det skal være sjovt at være her – men det er ikke for sjov, vi er her.”

Vores instruktørgruppe er meget blandet og består af mennesker med forskellige baggrunde og styrker. Nogle har en pædagogisk tilgang og brænder for arbejdet med børn og unge, mens andre trives i en mere serviceminded rolle med voksne grupper. Derudover har vi instruktører, der er stærke i friluftsliv og outdoor-aktiviteter. Fælles for os alle er lysten til at arbejde med mennesker og skabe trygge og gode oplevelser.

Som instruktør aflønnes du med et dagshonorar på 1.100–1.900 kr., afhængigt af din anciennitet og rolle på den enkelte tur. Din funktion på turene tilpasses dine erfaringer samt den vagt du har valgt.

Arbejdsdagenes længde varierer afhængigt af turtype og kundens behov. På ture med overnatning roterer instruktørteamet desuden mellem at varetage aftenaktiviteter.

Om dig 

  • Du bliver motiveret af at gøre en forskel for børn og unge.

  • Du tager ansvar for dine opgaver og har mod på selvstændigt at afholde en aktivitet.

  • Du kan arbejde i minimum 5 hverdage i august og/eller november, hvor vi har højsæsoner.

  • Du er energisk og trives ved at arbejde tæt sammen i et instruktørteam.

 

Det er en fordel hvis du har konkrete erfaringer med:

  • Håndtering af unge mennesker

  • Kompetencer inden for formidling eller pædagogiske egenskaber.
  • Aktivitetsafholdelse (Teambuilding, Idræt, Spejder osv.)

  • Har livredderbevis, sikringsbevis eller klatreinstruktørbevis

  • Friluftsliv som båltænding, madlavning eller raftebyggeri

 

Ansøgningsprocessen

 
1. Send en ansøgning

Klik på linket øverst eller nederst på siden og besvar de korte spørgsmål. Du behøver hverken et gennemarbejdet CV eller en lang ansøgning, vi vil bare gerne have en fornemmelse af, hvem du er. Send gerne en video af dig selv nederst i ansøgningen, dette giver os en bedre idé om hvem du er.

2. Personlig samtale

Hvis din ansøgning matcher os, inviterer vi dig til en online samtale. Her afstemmer vi forventninger, taler om dine kompetencer og dine muligheder som instruktør.

Hvis vi begge ser et samarbejde, sker ansættelsen i forbindelse med samtalen, og du inviteres til vores obligatoriske Aspirantweekend. Kan du ikke deltage, vil din første dagsvagt fungere som oplæring uden løn.

Under samtalen taler vi også om vagter samt perioder med arbejde og giver en kort introduktion til vores intranet.
Ansøgninger behandles løbende.

3. Aspirantweekend

Efter ansættelsen inviteres du til Aspirantweekenden. Her får du en grundig introduktion til jobbet, møder dine nye kollegaer og prøver kræfter med instruktørrollen i trygge og sociale rammer.

Du bliver introduceret til vores teambuilding-aktiviteter, basale færdigheder og praktisk knowhow. Der vil desuden være mulighed for et gratis førstehjælpskursus eller sikringskursus inkl. bevis.

Søndag har vi fokus på det administrative: vagtplanssystem, intranet, uniform og udstyr. Efter weekenden er du tilknyttet Team Tours som freelanceinstruktør og kan selv tilmelde dig vagter og kurser.

Vi glæder os til at møde dig!

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, så giv os et ring eller skriv en mail til David@teamtours.dk